søndag den 19. februar 2017

Kommunal økonomi i Fredensborg Kommune



Følgende indlæg er sendt til Uge-nyt´s elektroniske debat, som reaktion på indlæg om at skatten i Fredensborg Kommune skulle være høj fordi den ligger få promille fra gennemsnittet, og påstand om at det skyldes dårlig økonomisk politik på den korte tidshorisont.
Debatindlæg 19-02-2017

Som Nivå borger siden 1986 virker debatten lidt historieløs. Den gamle Karlebo Kommune havde en elendig økonomi, som delvist stammede tilbage fra en forceret udbygning i 1970'erne.Ved sammenlægningen viste det sig at Fredensborg-Humlebæks økonomi ikke var meget bedre. I de senere år er der sket en vis opretning af både økonomiske og sociale udfordringer. Men der er et stykke til vi er i mål endnu med det lange seje træk. Hvis vi vil en positiv udvikling for vores kommune, er det ikke tidspunktet at sænke skatten.