mandag den 11. november 2013

Huller i stinettet


2017

Der er i den forløbne valgperiode sket en række forbedringer af stierne.
  • Der er sket en forbedret vedligeholdelse af vore stier. 
  • Der er også kommet en ny cykelsti på sydsiden af Egedalsvej.
  • Der er endvidere planlagt en ny sti mellem Nivå/Niverød og Humlebæk vest for banen.
Men de huller i stinettet jeg påpegede i 2013 er der stadig.

2013

På vælgermødet d. 4. 2013 november på rådhuset mente de konservatives byrådskandidat Thomas von Jessen at der ikke var huller i stinettet i den sydlige del af kommunen (den gamle Karlebo Kommune). Det er den del af kommunens stinet jeg kender bedst og vil derfor pege på 3 konkrete huller.
  • Det første sted er ved Nivå Station hvor stien ender i et hul, hvor der ofte står vand og om vinteren er der en isbane. Det ville her være et stort løft hvis der blev lavet en rampe til det plan hvor cykelskurerne er.

  • Det andet sted er stien langs Gl. Strandvej i Nivå, som slutter ved Lyngbækgårds Alle. Den bør føres helt ned til Strandvejen.
  • Det tredje sted er ved Hvedevænget i Kokkedal, hvor stien nordfra føres ind i et snirklet forløb i bebyggelsen. Det er en hovedsti og den bør føres ned til krydset ved Egedalsvej Usserød Kongevej, men linjeføringen bør være gennem volden og ud langs Usserød Kongevej, så de grønne områder i bebyggelsen Hvedevænget ikke ødelægges. Dette vil forbinde hovedstinettet til NGG, Rådhuset og de nye butikker.
Stier på disse 3 steder står derfor på min ønskeseddel til det nye byråd.


søndag den 6. oktober 2013

Mangfoldighed - også i naturen

Hvilken herlig efterårssøndag at gå en tur i den dejlige natur vi har her i vores område. Vi var bl.a. ude på tangen ved Ringovnen. Der var jeg heldig at få et godt skud af en musende tårnfalk. Få sekunder efter dette billede slog den ned og forsvandt mellem sivene, måske et tegn på at den har fanget et eller andet efter flere forsøg.
På fugle entusiasternes hjemmeside www.dof.dk kan man se at der på og omkring tangen er observeret 200 forskellige fuglearter. Men herudover kan vi jo opleve en række andre spændende dyr og planter her i vores område.
Fra sjældenheder som næsehornsbillen, grøn mosaikguldsmed og spidssnudede frøer til spændende men mere almindelige dyr som egern, ræve, mus, muldvarpe, isfugle, vandstære, hejrer og en række forskellige rovfugle.
 
Politisk er der lagt op til at byrådet vedtager en ny naturstrategi. Den er naturligvis vigtig for naturen i sig selv, men også for kommunen som grøn rekreativ kommune. Man kan naturligvis mene at naturen passer sig selv, men en rig og mangfoldig natur fremmes ved et vist niveau af pleje. Hvis vi vil fastholde og udvikle den rigdom vi har på dette område er det vigtigt at der er et politisk og administrativt fokus på det.
 
På strandengene er det kommunale køer der er med til at gøre arbejdet. Andre steder er det fåreholderne eller høsletlauget der bidrager. Men nogle steder er ved at gro til i tidsler og brændenælder, hvilket kan være godt for visse former for sommerfugle, men som i store mængder er lidt ensformigt.
 
Andre steder skal man forholde sig til udbredelsen af uønskede invasive arter som bjørneklo, japansk pileurt, canadisk gyldenris og rogosa roser, mink og iberiske skovsnegle. Skvalder kålen har vi jo vænnet os til.
 
I mit perspektiv er adgangen til en varieret og rig natur vigtigere end sportshaller og kunststof baner, hvis vi skal prioritere. Jeg tror også at en åben natur med oplevelsesmuligheder er vigtigere for sundheden end den organiserede sport.
 
 
 

lørdag den 7. september 2013

Bæredygtighed - også i økonomien

Bæredygtighed drejer sig om at aflevere samfundet eller verden i en bedre stand end vi selv modtog den. Miljømæssig bæredygtighed drejer sig om ikke at udtømme knappe ressourcer og ikke at ødelægge naturgrundlaget med forurening eller klimaforandringer. Denne form for bæredygtighed er naturligvis vigtig. Men økonomisk bæredygtighed er knap så langsigtet og derfor er den måske også lettere at forholde sig til. Det drejer sig om ikke at lave urimelig gældsætning og ikke nedslide værdierne i form af huse, veje, mennesker og kulturværdier.

Som politisk aktiv, og i en periode også som byrådsmedlem i 90’erne i Karlebo Kommune, oplevede jeg, at det var dyrt for en kommune at være fattig. En fattigdom der dels var historisk betinget, dels drejede sig om manglende vilje til at opkræve de nødvendige skatter. Dengang var SF, Socialdemokratiet og De Radikale i opposition til et flertal bestående af Venstre og Konservative. Man lånte med langvarige lån til kortsigtede formål, så boostede økonomien med låntagning. Karlebo modtog tilskud fra indenrigsministeriets pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner. Det blev givet som en blanding af lån og tilskud. Jeg skrev dengang til den daværende indenrigsminister (Birthe Weiss) at det ikke var holdbart at hjælpe særligt vanskeligt stillede kommuner med stadig øget gældsætning med yderligere lån. Rygtet ville efterfølgende vide, at hun herefter ændrede en lånemulighed på 6 millioner til et tilskud på 4 millioner. Jeg blev efterfølgende beskyldt for at have kostet kommunen 2 millioner, mens jeg mente, at jeg havde gavnet kommunen med 4 millioner.

I de år fik vi klare meldinger fra pædagoger om, at der var grupper af udsatte drenge i 10 års alderen, der var i fare for at få en kriminel løbebane, hvis ikke kommunen satte ind med en særlig pædagogisk indsats. Vi fik at vide, at vejene ville blive dyre at reparere, hvis ikke vi forbedrede vedligeholdelsen, og at en række bygninger var truet af forfald. Det sidste førte til, at flertallet gennemførte et privatiseringseventyr kaldet ”sale and lease back”, hvor bygningerne blev solgt til private for at kommunen kunne lease/leje dem tilbage, og i processen der skulle sikre en bedre vedligeholdelse. Der var mest af alt tale om en kreativ skattefidus, og efter få år måtte kommunen igen overtage bygningerne.
En bæredygtig økonomisk politik indeholder efter min mening følgende.
  • Gammel gæld betales af mindst lige så hurtigt som værdierne forringes
  • Kommunen er tilbageholdende med at optage ny gæld, og denne knyttes til konkrete investeringsprojekter som en ny skole, energiinvesteringer eller lignende.
  • Hvis der optages lån, f.eks. til byggemodning af et område, betales lånene tilbage, når grundene sælges.
  • Kommunens veje og bygninger tilses og vedligeholdes mindst til et niveau hvor de ikke forringes hurtigt af fugt og frostskader.
  • Der tages vare på menneskelige ressourcer med  både en socialpædagogisk og en undervisningsmæssig indsats, som og fremmer et godt liv og forebygger kriminalitet og asocial adfærd på mellemlangt sigt.
  • Det kan virke kynisk at bruge en økonomisk investeringsvinkel psykiatri, helbred, sygdom og ulykke. Men det er vel endnu mere kynisk at undlade investeringer der både er økonomisk sunde og fremmer hjælpen til de ramte. Vi skal derfor arbejde for en hurtigere adgang til psykologisk/psykiatrisk behandling.
          Bedre og hurtigere genoptræning efter ulykker og sygdom.
          En række forebyggende og sundhedsfremmende tiltag.

Fredensborg Kommune har nu en bedre økonomi end de gamle kommuner der indgik i sammenlægningen. Fredensborg er ikke længere berettiget til at modtage tilskud som særligt vanskeligt stillet. Vi har dog stadig en forholdsvis stor gæld og et efterslæb i forhold til vedligeholdelse af veje og stier. Vi håber også, at den styrkelse af normeringen i skoler og institutioner, samt den styrkede kulturelle indsats vil gøre vores kommune mere tryg over nogle år. Det er ikke tiden at sætte skatten ned nu. Måske kan vi sætte den ned om nogle år, når gevinsten fra nutidens investeringer forhåbentligt slår igennem. Men det er stadig uvist om bedre sundhed i alderdommen kan modvirke det øgede udgiftsbehov til hjælp til flere ældre.

Efterskrift
SF har i begyndelsen af september indgået i et budgetforlig vedrørende 2014 og overslagsårene 2015 – 17, som indeholder en beskeden skattesænkning og nedsatte indtægter fra byggesagsgebyrer i 2014. Budgetforliget blev indgået med alle partier i byrådet og er udtryk for et forlig hvor alle partier fik og gav noget. Jeg og SF er overordnet rigtig glade for det samlede forlig som basis for en økonomisk bæredygtig udvikling.

tirsdag den 20. august 2013

Demokrati er ingen selvfølge

Demokrati er en livsform
Demokrati er samtale
I et demokrati stemmer du hvis du er gammel nok!

I valgkampen intensiverer vi samtalen. Jeg har også planer om at komme rundt og tale med vælgere i Fredensborg Kommune. Det er naturligvis mest interessant at tale med dig hvis du selv har tid og lyst til samtalen og evt. har noget på hjerte.
Jeg har derfor 2 tilbud til dig:
  • enten en "snak ved hoveddøren" ca. et kvarter eller hvor lang tid det nu tager
  • eller en lidt længere snak over en kop kaffe hvis i er 3 - 10 som kunne tænke sig at snakke lokalpolitik.
Ellers kan det være at vi mødes på torvet eller i Nivå Centeret inden valget.

Kontakt mig evt. på kontakt@2fu.dk . hvis jeg har travlt kan der godt få 1-2 dage inden jeg ser mailen.