Fra frontløber til fod slæbende bagtrop på sortering af bioaffald

Mange borgere i Fredensborg Kommune undrer sig over, at vi ikke sorterer bioaffaldet fra husholdningsaffald, som man gør det i mange andre kommuner.

Både nationalt og på EU-plan har vi en målsætning om minimum 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022 og udsigt til skrappere krav efterfølgende. Det kan kun lade sig gøre i praksis, hvis bioaffaldet fra sorteres og genanvendes til jordforbedring efter kompostering eller bioforgasning.

Når det står stille i Fredensborg Kommune og de kommuner deri samarbejder i Nordfors (tidligere Nordforbrændingen), skal det nok ses i lyset af tidligere erfaringer. Omkring 1990 var Fredensborg-Humlebæk og Helsingør kommuner blandt frontløberne og etablerede et biogasanlæg til kildesorteret bioaffald i Helsingør. Anlægget var en teknisk fiasko og blev nedlagt efter få år med et betydeligt milliontab for kommunerne. Mange af os har stadig stativerne fra dengang.

Siden er der sket en stor udvikling på området. Der findes velfungerende biogasanlæg mange steder. Der er bl.a. udviklet teknikker, så man i særlige anlæg forbehandler bioaffaldet, så plasticposer og andre urenheder bliver frasorteret, mens selve bioaffaldet bliver til en grødagtig masse, der kan transporteres til de bedste biogas anlæg i tankvogne.

Man kan også udlicitere behandlingen af bioaffaldet. Det giver fordele i form af teknologisk fleksibilitet, og at kommunen ikke selv står for investeringerne. Biogasanlæggene kan kobles på naturgasnettet med tilhørende lagermulighed. Dermed kan energien i gassen supplere variable energikilder som sol og vind når de ikke er til rådighed.

Andre affaldsselskaber på Sjælland er i gang med planlægningen eller udrulning af bioaffaldsløsninger.

Teknologien findes i nu, men der er behov for konkrete politiske initiativer, for at fremme løsningerne. Udvikling tager tid, så det bliver svært at nå det i 2022 hvis ikke initiativerne tages snart.

Så er den nye kampagnecykel taget i brug

Her er så vores nye cykel til den kommunale valgkamp. 1. maj kørte den blomster og drikkevarer til vores 1. maj arrangement i "den gamle bank" i Nivå Centeret. Cyklen er inspireret af  mf. Trine Torps røde campingvogn, der kørte rundt i hele Nordsjælland. Men her i kommunevalgkampen er der kun ca. 10 km fra Nivå og ud til Fredensborg Kommunes fjerneste hjørner. Så er en cykel en mere fleksibel platform.

Vi har naturligvis ikke glemt vores grønne profil. På styrbord side af cyklen står der "Bæredygtig udvikling" på grøn baggrund.

Cyklen kan indeholde nogle campingstole, så vi hvor som helst kan lave et politisk "samtaleværelse". Senere tilføjes et beachflag med teksten "Politisk samtale" i bedste Hal Kock ånd. Håbet er at vi i højere grad får kontakt med de der har lyst til at tale om lokalpolitikken.

Kontakt mig på tlf. 23 42 67 38 eller e-mail: torben.forskov@gmail.com

Opstilling til kommunalvalg 2017

Hvorfor stiller jeg op?

Jeg kan gøre en forskel. For et mindre parti som SF, må det primært ske gennem argumentets kraft Derfor er det vigtigt at være til stede i de udvalg hvor debatten forud for politiske beslutninger foregår. Vi bør have et mål om at SF ved valget opnår en styrke, så vi kan være repræsenteret væsentlige udvalg. I en verden hvor Trumph og Brexit sætter nye og skræmmende dagsordener, er det vigtigt og interessant for mig at tilbyde min indsats til, efter bedste evne, at bidrage med indsigt og udsyn.

Jeg er på efterløn og har derfor tid til at prioritere indsatsen. Fra ansættelser i flere kvarterløft, har jeg erfaringer med lokal helhedsorienteret udvikling. Jeg har endvidere siddet i byrådet i Karlebo Kommune 2½ år i midten af 90’erne. De sidste 10 år har jeg været ansat som miljømedarbejder i Solrød Kommune. Den ligner på mange måder Fredensborg Kommune, så jeg kan tage betydelig inspiration med herfra.

Vi skal i valgkampen forsøge at gøre os mindre afhængige af Facebooks og Googles algoritmer og komme i direkte kontakt med vælgerne. Det betyder ikke, at vi ikke skal kæmpe efter bedste evne, også på Facebook og på hjemmesiden. Derfor vil du i den kommende tid kunne møde mig på en ladcykel, der reklamerer for SF. Du kan evt. kontakte mig hvis du har lyst til at diskutere politiske emner.

Politiske mærkesager

·       Vi skal ikke acceptere fattigdom lokalt og nationalt.  Vi har specielle problemer her i kommunen pga. mangel på billige boliger. Vi skal bekæmpe smålighed og nationalistisk snæversyn, når vi møder det. Der er for stor tendens til at over- og middelklassen sparker nedad.

·       Fredensborg Kommune skal fortsat være ambitiøse på klimaområdet, herunder især gøre en indsats indenfor varmeplanlægningen og affaldsområdet.

·       Trafikalt skal der satses på offentlig transport og stadig udbygning og vedligeholdelse af cykelstierne. 1.klasse i Kystbanen bør nedlægges.

·       Vores mangfoldige natur skal sikres, samtidigt med at der åbnes op for rekreative oplevelser, specielt i den bynære natur.

·       Vi skal fastholde udviklingen af kommunen som en grøn kommune med en mangfoldig natur og mange rekreative muligheder i det grønne

·       Vi skal sikre, at ældreområdet udbygges i takt med behovet, og at normering og personalets uddannelse giver mulighed for en god alderdom og en værdig pleje.

·       Vi skal fortsætte med at nedbringe kriminaliteten. Både gennem en god forebyggende indsats i institutioner og skoler- og gennem indsatserne i f.eks. Nivå Nu og Kokkedal på vej.

·       Vi skal kæmpe for, at alle 4 byer har attraktive og aktive bymidter, med både forretningsmæssige og kulturelle tilbud.

·       Der skal ske en boligudbygning, primært i Nivå og Humlebæk

·       Vi er på vej ind i gode tider, hvor de offentlige indtægter bliver større og udgifter til dagpenge og kontanthjælp bliver mindre. Dette skal bruges til afbetaling af gæld, så vi er rustet til næste økonomiske krise.

Kommunal økonomi i Fredensborg Kommune

Følgende indlæg er sendt til Uge-nyt´s elektroniske debat, som reaktion på indlæg om at skatten i Fredensborg Kommune skulle være høj fordi den ligger få promille fra gennemsnittet, og påstand om at det skyldes dårlig økonomisk politik på den korte tidshorisont.

Debatindlæg 19-02-2017

Som Nivå borger siden 1986 virker debatten lidt historieløs. Den gamle Karlebo Kommune havde en elendig økonomi, som delvist stammede tilbage fra en forceret udbygning i 1970'erne.Ved sammenlægningen viste det sig at Fredensborg-Humlebæks økonomi ikke var meget bedre. I de senere år er der sket en vis opretning af både økonomiske og sociale udfordringer. Men der er et stykke til vi er i mål endnu med det lange seje træk. Hvis vi vil en positiv udvikling for vores kommune, er det ikke tidspunktet at sænke skatten.

Huller i stinettet

2017

Der er i den forløbne valgperiode sket en række forbedringer af stierne.

• Der er sket en forbedret vedligeholdelse af vore stier. 
• Der er også kommet en ny cykelsti på sydsiden af Egedalsvej.
• Der er endvidere planlagt en ny sti mellem Nivå/Niverød og Humlebæk vest for banen.

Men de huller i stinettet jeg påpegede i 2013 er der stadig.

2013

På vælgermødet d. 4. 2013 november på rådhuset mente de konservatives byrådskandidat Thomas von Jessen at der ikke var huller i stinettet i den sydlige del af kommunen (den gamle Karlebo Kommune). Det er den del af kommunens stinet jeg kender bedst og vil derfor pege på 3 konkrete huller.

• Det første sted er ved Nivå Station hvor stien ender i et hul, hvor der ofte står vand og om vinteren er der en isbane. Det ville her være et stort løft hvis der blev lavet en rampe til det plan hvor cykelskurerne er.

• Det andet sted er stien langs Gl. Strandvej i Nivå, som slutter ved Lyngbækgårds Alle. Den bør føres helt ned til Strandvejen.
• Det tredje sted er ved Hvedevænget i Kokkedal, hvor stien nordfra føres ind i et snirklet forløb i bebyggelsen. Det er en hovedsti og den bør føres ned til krydset ved Egedalsvej Usserød Kongevej, men linjeføringen bør være gennem volden og ud langs Usserød Kongevej, så de grønne områder i bebyggelsen Hvedevænget ikke ødelægges. Dette vil forbinde hovedstinettet til NGG, Rådhuset og de nye butikker.

Stier på disse 3 steder står derfor på min ønskeseddel til det nye byråd.

Mangfoldighed - også i naturen

Hvilken herlig efterårssøndag at gå en tur i den dejlige natur vi har her i vores område. Vi var bl.a. ude på tangen ved Ringovnen. Der var jeg heldig at få et godt skud af en musende tårnfalk. Få sekunder efter dette billede slog den ned og forsvandt mellem sivene, måske et tegn på at den har fanget et eller andet efter flere forsøg.

På fugle entusiasternes hjemmeside www.dof.dk kan man se at der på og omkring tangen er observeret 200 forskellige fuglearter. Men herudover kan vi jo opleve en række andre spændende dyr og planter her i vores område.

Fra sjældenheder som næsehornsbillen, grøn mosaikguldsmed og spidssnudede frøer til spændende men mere almindelige dyr som egern, ræve, mus, muldvarpe, isfugle, vandstære, hejrer og en række forskellige rovfugle.

 

Politisk er der lagt op til at byrådet vedtager en ny naturstrategi. Den er naturligvis vigtig for naturen i sig selv, men også for kommunen som grøn rekreativ kommune. Man kan naturligvis mene at naturen passer sig selv, men en rig og mangfoldig natur fremmes ved et vist niveau af pleje. Hvis vi vil fastholde og udvikle den rigdom vi har på dette område er det vigtigt at der er et politisk og administrativt fokus på det.

 

På strandengene er det kommunale køer der er med til at gøre arbejdet. Andre steder er det fåreholderne eller høsletlauget der bidrager. Men nogle steder er ved at gro til i tidsler og brændenælder, hvilket kan være godt for visse former for sommerfugle, men som i store mængder er lidt ensformigt.

 

Andre steder skal man forholde sig til udbredelsen af uønskede invasive arter som bjørneklo, japansk pileurt, canadisk gyldenris og rogosa roser, mink og iberiske skovsnegle. Skvalder kålen har vi jo vænnet os til.

 

I mit perspektiv er adgangen til en varieret og rig natur vigtigere end sportshaller og kunststof baner, hvis vi skal prioritere. Jeg tror også at en åben natur med oplevelsesmuligheder er vigtigere for sundheden end den organiserede sport.

 

 

 

Bæredygtighed - også i økonomien

Bæredygtighed drejer sig om at aflevere samfundet eller verden i en bedre stand end vi selv modtog den. Miljømæssig bæredygtighed drejer sig om ikke at udtømme knappe ressourcer og ikke at ødelægge naturgrundlaget med forurening eller klimaforandringer. Denne form for bæredygtighed er naturligvis vigtig. Men økonomisk bæredygtighed er knap så langsigtet og derfor er den måske også lettere at forholde sig til. Det drejer sig om ikke at lave urimelig gældsætning og ikke nedslide værdierne i form af huse, veje, mennesker og kulturværdier.

Som politisk aktiv, og i en periode også som byrådsmedlem i 90’erne i Karlebo Kommune, oplevede jeg, at det var dyrt for en kommune at være fattig. En fattigdom der dels var historisk betinget, dels drejede sig om manglende vilje til at opkræve de nødvendige skatter. Dengang var SF, Socialdemokratiet og De Radikale i opposition til et flertal bestående af Venstre og Konservative. Man lånte med langvarige lån til kortsigtede formål, så boostede økonomien med låntagning. Karlebo modtog tilskud fra indenrigsministeriets pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner. Det blev givet som en blanding af lån og tilskud. Jeg skrev dengang til den daværende indenrigsminister (Birthe Weiss) at det ikke var holdbart at hjælpe særligt vanskeligt stillede kommuner med stadig øget gældsætning med yderligere lån. Rygtet ville efterfølgende vide, at hun herefter ændrede en lånemulighed på 6 millioner til et tilskud på 4 millioner. Jeg blev efterfølgende beskyldt for at have kostet kommunen 2 millioner, mens jeg mente, at jeg havde gavnet kommunen med 4 millioner.

I de år fik vi klare meldinger fra pædagoger om, at der var grupper af udsatte drenge i 10 års alderen, der var i fare for at få en kriminel løbebane, hvis ikke kommunen satte ind med en særlig pædagogisk indsats. Vi fik at vide, at vejene ville blive dyre at reparere, hvis ikke vi forbedrede vedligeholdelsen, og at en række bygninger var truet af forfald. Det sidste førte til, at flertallet gennemførte et privatiseringseventyr kaldet ”sale and lease back”, hvor bygningerne blev solgt til private for at kommunen kunne lease/leje dem tilbage, og i processen der skulle sikre en bedre vedligeholdelse. Der var mest af alt tale om en kreativ skattefidus, og efter få år måtte kommunen igen overtage bygningerne.

En bæredygtig økonomisk politik indeholder efter min mening følgende.

• Gammel gæld betales af mindst lige så hurtigt som værdierne forringes
• Kommunen er tilbageholdende med at optage ny gæld, og denne knyttes til konkrete investeringsprojekter som en ny skole, energiinvesteringer eller lignende.
• Hvis der optages lån, f.eks. til byggemodning af et område, betales lånene tilbage, når grundene sælges.
• Kommunens veje og bygninger tilses og vedligeholdes mindst til et niveau hvor de ikke forringes hurtigt af fugt og frostskader.
• Der tages vare på menneskelige ressourcer med  både en socialpædagogisk og en undervisningsmæssig indsats, som og fremmer et godt liv og forebygger kriminalitet og asocial adfærd på mellemlangt sigt.
• Det kan virke kynisk at bruge en økonomisk investeringsvinkel psykiatri, helbred, sygdom og ulykke. Men det er vel endnu mere kynisk at undlade investeringer der både er økonomisk sunde og fremmer hjælpen til de ramte. Vi skal derfor arbejde for en hurtigere adgang til psykologisk/psykiatrisk behandling.

          Bedre og hurtigere genoptræning efter ulykker og sygdom.
          En række forebyggende og sundhedsfremmende tiltag.

Fredensborg Kommune har nu en bedre økonomi end de gamle kommuner der indgik i sammenlægningen. Fredensborg er ikke længere berettiget til at modtage tilskud som særligt vanskeligt stillet. Vi har dog stadig en forholdsvis stor gæld og et efterslæb i forhold til vedligeholdelse af veje og stier. Vi håber også, at den styrkelse af normeringen i skoler og institutioner, samt den styrkede kulturelle indsats vil gøre vores kommune mere tryg over nogle år. Det er ikke tiden at sætte skatten ned nu. Måske kan vi sætte den ned om nogle år, når gevinsten fra nutidens investeringer forhåbentligt slår igennem. Men det er stadig uvist om bedre sundhed i alderdommen kan modvirke det øgede udgiftsbehov til hjælp til flere ældre.

Efterskrift
SF har i begyndelsen af september indgået i et budgetforlig vedrørende 2014 og overslagsårene 2015 – 17, som indeholder en beskeden skattesænkning og nedsatte indtægter fra byggesagsgebyrer i 2014. Budgetforliget blev indgået med alle partier i byrådet og er udtryk for et forlig hvor alle partier fik og gav noget. Jeg og SF er overordnet rigtig glade for det samlede forlig som basis for en økonomisk bæredygtig udvikling.